Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Hver weekend er Greve Fodbolds grønne græsbaner fyldt med ambitiøse drenge og piger, der med tiden håber på at kunne spille sig på klubbens divisionshold. Det vil også være tilfældet på lørdag, og for en gangs skyld vil der samtidig også være mulighed for at opleve både herre- og kvindeseniors divisionshold på matriklen.

 

Kvinderne skal, i kampen for at komme i 3F ligaen, spille topopgør mod Vildbjerg kl. 14:00. Kampen vil blive spillet i Hullet, og der er behov for en masse støttende tilskuere, som skal hjælpe med at sikre en sejr.

 

Herrerne møder på samme tidspunkt IF Lyseng, som er 2. divisions bundprop, og en sejr er et absolut krav. Også her er behovet for støttende tilskuere stort da minimum seks point i holdets sidste tre kampe kan vise sig at være nødvendige for at forblive divisionshold.

 

2. divisionsholdet spiller kl. 14:00 på Greve Stadion, og hvis enkelte finder det underligt, at klubbens lavst rangerende divisionshold får tildelt stadion, så er det ganske ligetil. DBU kræver simpelthen, at herresenior kampen bliver spillet på et aflukket område, hvortil der hyres sikkerhedsvagter. Fra klubbens side har vi forsøgt at få en af kampene rykket, så begge hold kunne spille på Greve Stadion, men både Vildbjerg og IF Lyseng har afvist vores forespørgelser.

 

Heldigvis er afstanden mellem stadion og hullet blot et par minutters gang, så mød op og støt begge vores divisionshold på samme tid. Det er ikke hver dag, at det kan lade sig gøre.

Årets velkomstfest for trænere og frivillige nærmer sig med hastige skridt. Arrangementet vil udelukkende være et socialt arrangement med fokus på hygge med god mad og drikke. Der var egentlig planlagt fodboldgolf på vores baner men det bliver udskudt til næste års arrangement. Den primære årsag til dette er VM kampen mellem Peru og Danmark som naturligvis skal prioriteres.

 

Invitationen gælder for alle trænere og frivillige, der hjælper til i efteråret 2018. Det betyder, at der for nuværende trænere og frivillige vil være mulighed for at hilse på alle ny tilkommende trænere og frivillige og give dem en ordentlig velkomst.

 

Arrangementet finder sted på GIC lørdag 16. juni kl. 16:00. Sidste mulighed for tilmelding er fredag 1. juni da der skal bruges nogle dage på at koordinere festlighederne.

 

Tilmelding er gratis og kan ske på Place2Book ved følgende link: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=87f64de86a

 

Vi håber, at I vil komme og nyde denne dag sammen med alle jeres nuværende eller kommende klubkolleger.

 

Mange sportslige hilsener

Greve Fodbold

 

P.S. Tilmelder man sig uden at møde op eller afmelder man sig efter 1. juni, vil man efterfølgende blive opkrævet kr. 250,- Hvis I tilmelder flere personer, så skriv venligst navnene på alle personer.

Greve Fodbold og cheftræner for klubbens herre 2. divisions hold, Michael Madsen, har valgt at stoppe samarbejdet med udgangen af 2017. Igennem de sidste år har Michael Madsen gentagne gange fået tilbudt posten som cheftræner i andre divisionsklubber, og han har nu valgt at takke ja til et sådan tilbud.

 

Greve Fodbold vil gerne takke Michael for den dedikerede og flotte indsats, han har lavet med holdet de sidste fem år. Det har blandt andet ført til en oprykning fra Danmarksserien til en stabil placering i 2. division. 

Michael har med sin fodboldfaglighed og stærke menneskelige kvaliteter været en stor faktor i Greve Fodbolds udvikling over denne periode, og klubben ønsker ham al held og lykke fremover. At Michael har befundet sig godt i klubben er der heller ingen tvivl om.

 

”Jeg vil gerne takke alle i Greve Fodbold. Det har været en fantastisk rejse. En stor tak til bestyrelsen for altid at bakke op, og deres store frivillige arbejde omkring førsteholdet. En stor tak til spillerne for altid at yde deres bedste. Kæmpe ros herfra. Også en stor tak til vores trofaste fans, som har rejst landet rundt med os. Det har betydet meget for alle omkring førsteholdet,” udtaler Madsen og pointere, at alt dog ikke er rosenrødt.

 

”Jeg vil komme til at savne rigtig mange mennesker i klubben men faciliteterne kunne sagtens være bedre. Alle klubbens hold er delt op med omklædningsforhold i både hal og klubhus, der er mildt sagt ringe. Samtidig mangler der dræn i banerne, hvilket betyder, at førsteholdet ikke har nogen træningsbane foreløbig. Det kommer ikke kun til at gå ud over førsteholdet men også en masse af klubbens ungdomshold.”

 

Inden årets afslutning vil navnet på Greve Fodbolds nye 2. divisionstræner bliver meldt ud. Der er allerede nu flere trænere i spil, og forhandlingerne vil fortsætte frem til jul i håb om at finde den bedst mulige kandidat.

 

Al henvendelse i forbindelse med trænerposten kan rettes til Sportsformand Jari Leander på jari@leander2.dk.

 

Endnu engang tak til Michael for hans indsats i og for Greve Fodbold.

 

Bestyrelsen Greve Fodbold

Greve-Solrød 6-1

Et noget overraskende resultat, forklarer cheftræner Dennis Hald Olsen, da vi plejer at spille nogle jævnbyrdige kampe, mod netop Solrød. Det var der ikke tale om i dag. Vi var simpelthen for gode i mange af spillets facetter, til trods for, at det var vores første træningskamp, og at vi stadig er ramt af langtidsskader, en del afbud pga. arbejde, skole osv. her i opstartsfasen.

 

Heldigvis har vi i vinterpausen, haft nogle træningspas sammen med vores U19 trup. Så vi havde til dagens kamp lånt både Bjørn og Jonas fra U19 - begge to dygtige spillere. Det skulle vise sig at være en god idé, for inden vi havde spillet 15 min. havde Bjørn allerede scoret to rigtig gode angriber-mål. Så var han i gang!

 

Igennem hele 1. halvleg var vores hold i kontrol, hvor Solrød ikke for alvor fik sat os under pres. Vi fik spillet mange bolde ud på kanterne, så begge vores backs, Dorph og Siig fik masser af bolde at lege med. Vi lykkedes med næsten alt, og bagerst lukkede Søndergård og Jonas U19 helt af for de lange bolde, som Solrød spillede med. 

 

I pausen var der nogle enkelte ting, der skulle justeres men var ellers enige om, at fortsætte i samme stil.

 

Vi fik lige startet 2. halvleg op, og så lå bolden igen i Solrøds mål 3-0 efter Stabells mål med skulderen!!! Ganske kort tid efter var Stabell på spil igen, og han fik tilkæmpet sig et straffe. 4-0 blev sparket sikkert ind af Mathias. Tempoet faldt en smule i de sidste 20 minutter af kampen, hvor vi fik fremtvunget et selvmål og Siig også fik scoret et mål - vist nok på en bold, der nærmere var et indlæg. Nå ja, så fik Hebo også scoret i eget mål, efter han havde overtaget anførerbindet fra Nielsen.

 

En godkendt kamp, hvor vi fik set U19 spillerne Bjørn og Jonas falde godt ind i vores spilrytme og virkelig bidrage med mange gode detaljer. De kan helt sikkert begge blive et aktiv for holdet. Bjørn på toppen, nu hvor Mitchell er skadet, var en konstant trussel og meget bevægelig. Jonas i midterforsvaret, fik ligeledes vist mange gode prøver på sit forsvarsspil - både langs jorden med også i luftrummet.

Tag et par timer ud af kalenderen her til eftermiddag med familien, gode venner, eller naboen og støt de lokale GF drenge på Greve Stadion, hvor der er fint besøg af FC Midtjylland i 3 Runde af DBU Pokalen

Cafe Langsiden har lovet at være i køkkenet med:
Aften Menu:
Helstegt oksefilet
Bagekartoffel med hvidløgssmør
Dagens salat

Til bare 59,00 kr.

Støt klubben og køb programmer, hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier fra Bilka Waves https://www.bilka.dk/waves.

Dagens Spiller sponsor er fra den nye biograf i byen: Nordisk Film Biografer Waves http://www.nfbio.dk/biografer/waves

 

logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os