Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Hver weekend er Greve Fodbolds grønne græsbaner fyldt med ambitiøse drenge og piger, der med tiden håber på at kunne spille sig på klubbens divisionshold. Det vil også være tilfældet på lørdag, og for en gangs skyld vil der samtidig også være mulighed for at opleve både herre- og kvindeseniors divisionshold på matriklen.

 

Kvinderne skal, i kampen for at komme i 3F ligaen, spille topopgør mod Vildbjerg kl. 14:00. Kampen vil blive spillet i Hullet, og der er behov for en masse støttende tilskuere, som skal hjælpe med at sikre en sejr.

 

Herrerne møder på samme tidspunkt IF Lyseng, som er 2. divisions bundprop, og en sejr er et absolut krav. Også her er behovet for støttende tilskuere stort da minimum seks point i holdets sidste tre kampe kan vise sig at være nødvendige for at forblive divisionshold.

 

2. divisionsholdet spiller kl. 14:00 på Greve Stadion, og hvis enkelte finder det underligt, at klubbens lavst rangerende divisionshold får tildelt stadion, så er det ganske ligetil. DBU kræver simpelthen, at herresenior kampen bliver spillet på et aflukket område, hvortil der hyres sikkerhedsvagter. Fra klubbens side har vi forsøgt at få en af kampene rykket, så begge hold kunne spille på Greve Stadion, men både Vildbjerg og IF Lyseng har afvist vores forespørgelser.

 

Heldigvis er afstanden mellem stadion og hullet blot et par minutters gang, så mød op og støt begge vores divisionshold på samme tid. Det er ikke hver dag, at det kan lade sig gøre.

logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os