Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Hej alle trænere og ledere

 

Det nye år har allerede nu budt på mange gode tiltag på og udenfor banerne. Et af de tiltag er muligheden for at bruge et kontor i Greve Fodbold-regi. Vi har ikke fået tildelt et kontor til ubegrænset brug, men kan inden for visse tidspunkter bruge kontoret (står administration på døren) på første sal i Hallen.

 

Det betyder, at vores sportslige ledelse fra 1. januar har kunne bruge kontoret til møder, administrativt arbejde og forberedelse. Nu åbner vi op for nogle officielle kontortider, hvor alle trænere, ledere og egentlig også forældre kan møde op og få svar på alle de spørgsmål de måtte have. Til at starte med i forbindelse med den daglige drift og med primær fokus på administrative og fodboldfaglige emner. Det vil sige spørgsmål som den sportslige ledelse kan svare på. 

 

Kontortiderne vil begynde næste uge, hver mandag og torsdag fremadrettet (undtaget ferie naturligvis) fra klokken 16:00-18:00.

 

Alle er velkomne, og vi ser meget gerne, at man i stedet for at sende mails eller ringe rundt til diverse i klubben, blot møder op og får svar på tvivlspørgsmål. På den måde sikre vi gennemsigtighed og slipper forhåbentlig også for sager, der uden grund vokser sig større fordi ingen fra start har taget fat i et eventuelt problem.

 

Mange hilsener

GF Sportslig ledelse

logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os