Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Så kom dagen hvor vores piger skulle af sted til Brabants Girls Cup i Holland. 46 forventningsfulde piger og 6 træner/ledere var mødt op kl.05.30 om morgen på parkeringspladsen i Greve, for mange af pigerne var det deres første udlands fodbold tur. Det var nogle spændte piger, som hurtigt fik sagt farvel til forældrene. Bussen blev pakket og af sted var vi.

 

Da vi ankom til Holland var vejret dejligt varmt, ca. 30 grader, og humøret var højt hos pigerne. Vi blev indkvarteret på den lokale skole, og der blev hurtigt pakket ud. Så stod den på aftensmad og bagefter en tur til den lokale by.

 

Fredag morgen stod vi tidligt op, og så stod den på en masse kampe for holdene. Alle tre hold kom godt igennem fredagen med videre deltagelse i A slutspillet.

 

Lørdagen startede med at U15 spillede sig i semifinalen. Senere fulgte U13 trop og kom hele vejen til finalen, som desværre blev til et nederlag mod Horsens FC som fører Elite Vest rækken i Jylland med maksimum point.

 

U15 pigerne tabte desværre deres semifinale med 0-1 (eneste mål som blev scoret imod dem i stævnet), og vandt bronze kampen med 2-0 senere. U14 pigerne som stillede op i U15 rækken fik det svært om lørdagen, men endte med en rigtig flot 11 plads ud af 25 hold. Så alt i alt en godkendt turnering for de tre hold.

 

Lørdag aften gik turen hjemad, og det var nogle trætte piger som ankom til Greve søndag morgen.

 

Tusind tak for en fantastisk tur med nogle skønne piger - det skal vi helt sikkert gøre igen i 2018.

logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os