Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Fredag eftermiddag blev Greve Fodbolds Talentskole skudt i gang med specifiktræning for U8-U13. Solen stod højt på himlen men temperaturen viste minusgrader, og sammen med en smule blæst var træningen en kold fornøjelse. Heldigvis var der smil hele vejen rundt, og med en fodbold for fødderne fik alle de små fodboldspillere løbet sig varme.

 

Træningen denne eftermiddag var ligesom næste fredag gratis for alle deltagere. Det er et nyt koncept, som klubben har søsat, og de første par gange skal lige bruges til at gennemskue spillernes niveau og deres indre motivation. Så kan vi efterfølgende optimere træningsøvelserne og pejle os ind på, hvilke fokuspunkter, der skal gøre den ugentlige træning endnu bedre. Samt hele miljøet omkring Talentskolen endnu mere inkluderende med glæde, trivsel og tryghed for alle børn.

 

Kun tre dage efter der blev sat 100 pladser til salg er der tilmeldt 94. Det betyder, at der resten af foråret kun er plads til yderligere seks spillere, som kan tilmeldes på Place2Book. Senere på foråret vil vi dog forsøge at få plads til flere. Dog kun, hvis vi kan være sikre på, at det ikke går ud over kvaliteten, og hvis vi samtidig kan finde trænere nok. Ellers vil det være muligt at tilmelde sig Talentskolen for efteråret.

 

Mange sportslige hilsener

GF Talentskole

logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os