Nyhed

Søg på vores hjemmeside

Greve Fodbold Fodboldskole 2018 var en uge med høj sol, masser af glæde og højt humør. På det sportslige plan bød fodboldskolen på hold-, individuel og specifiktræning samtidig med at der blev spillet årgangskampe. På sidste dag sluttede vi af med turnering og en kamp mellem de ældste deltagere og deres trænere. Her blev det tydeligt, at der ikke går lang tid før de unge fodboldspillere er dygtigere end trænerne. Heldigvis :o)

 

På det sociale og mere festlige plan bød ugen på en masse nye bekendtskaber - både på eget og andre hold. Billie fra Bilka kom forbi mandag med en Ulvepose med godter i. Onsdag var det Greve Ungdoms Brandvæsen, der i den bagende sol, sprøjtede med skum og vand. Og fredag sluttede dagen af med et besøg fra Nordisk Film Biografer og Sparekassen Sjælland-Fyn, der havde popcorn samt kaffe og kage med til alle.

 

Det er første år, at vi kører fodboldskolen i eget regi. Vi har fået en masse dejlig ros og mener også selv, at vi har fået optimeret på de fleste plan. Vi fik efterfølgende også holdt et evalueringsmøde, hvor vi diskuterede enkelte kritikpunkter, der kræver forbedring. Den konstruktive kritik tager vi naturligvis seriøst, og vi skal i planlægningen til næste års fodboldskole nok gøre alt for, at arrangementet kontinuerligt bliver bedre og bedre. 

 

Der blev taget  næsten 3.000 billeder, hvor mere end 300 er fundet gode nok til at vise frem. De er samlet i en lukket Facebook-gruppe 'Greve Fodbold Fodboldskole', som alle fra Greve og omegn kan tilmelde sig. Ved at blive medlem af gruppen kan du både se billederne og samtidig give udtryk for din holdning til fodboldskolen. På nuværende tidspunkt spørger vi blandt andet indtil nødvendigheden af en fotograf, madens kvalitet og eventuel efterspørgsel til en 'kendt' fodboldfaglig ekspert. I løbet af efteråret vil gruppens medlemmer også have mulighed for at tilmelde sig fodboldskolen i 2019 - til en billigere pris.

 

Svar ikke på denne mail men find opslag i Facebook-gruppen ‘Greve Fodbold Fodboldskole’. Her kan du, som sagt, give udtryk for glæde, frustration eller ligegyldighed. Det vil hjælpe os til at lave en bedre fodboldskole til næste år.

 

Endnu en gang tak til alle, som hjalp til med at gøre fodboldskolen til en succes. Og ikke mindst tak til alle forældre for lån af jeres barn eller børn. Vi håber at ser jer alle til næste år.

 

Mange sportslige hilsener

GF Fodboldskole Team

logo
Kontakt os
Du er velkommen til at sende os dit spørgsmål, og vi vil vende tilbage så hurtigt som muligt.


Kontakt os