Greve Fodbold inviterer som noget nyt til Playground fra kl. 15:30 – 16:30 hver mandag og torsdag.

Konceptet starter op den 26.08.2024 og faciliteres af klubbens fuldtidsansatte Mikroudvikler, fuldtidsansatte Børnefodboldchef og uddannede trænere.

Greve Fodbold Playground er et frivilligt tilbud for både piger og drenge i aldersgruppen 2012-2018 (U7-U12), hvor alle børn kan prøve kræfter med forskellige fodboldlege og kampspil. Derudover er der mulighed for at deltage i konceptet uagtet, hvilken klub man spiller i til dagligt.

I Greve Fodbold ønsker vi at facilitere flere sjove fodboldaktiviteter for klubbens børnespillere, så de vil benytte klubbens anlæg endnu mere.

På åbningsdagen den 26.08.2024 vil Greve Fodbolds samarbejdspartner FCK deltage med deres event team ‘Team Leo’. Her vil der være mulighed for at prøve kræfter med en oppustelig dartskive og fotografere arrangementets begivenheder.

Vi håber på at se masse glade børn.

Mødested: Græsbane 5-5 og 5-6, Greve Idræts Center, Lillevangsvej 88

Følg Greve Fodbold